Skrevet af: Indra Strijbos Buhrkal

Dette er kun skrevet ud fra egne erfaringer.
Allerførst uddyber jeg hvad agility som hundesport indeholder, hvorefter jeg vil dele nogle af mine erfaringer mht træningen.

Man må først træne agility med sin hund, når den er blevet 1 år gammel. Tidligere end det, er det ikke en god ide at lade hunden springe på kommando, selvom den derhjemme sikkert hele tiden springer op og ned af sofaen.

Derhjemme kan hunden selv styre hvad den kan klare, men når man begynder at forlange noget af sin unge hund, kan det være at man overbelaster dens led og hunden kan få skader eller udvikle sig forkert.

Derfor er det vigtigt at vente, selvom man måske meget gerne vil komme i gang!
Jeg var så heldig at vores hundeklub tilbød et halvårs kursus i unghunde agility, lige efter vi var blevet færdige med hvalpekurset. I det kursus har man fokus på basis principper, som man kommer til at få gavn af, når man virkelig kan begynde at træne agility. Vi trænede meget felt, uden forhindringerne.

Hunden skal røre en plade med forpoterne og blive stående indtil den får kommandoen til at fortsætte. Dette kan man senere bruge i feltforhindringer, hvor hunden skal røre ved den sidste del af forhindringen for ikke at lave en fejl. Derudover kan man træne at styre sin hund igennem et spring uden at der ligger en pind på stolperne. På den måde lærer man sin hund hvilken vej den skal dreje for at komme bedst hen til næste forhindring.

Det begynder meget simpelt med en pind i jorden, hvor hunden skal rundt om den ene og den anden vej. Til sidst trænede vi tuneller.

For mange unghunde er det jo egentlig bare miljøtræning at skulle igennem en tunnel. Vores basenji elskede allerede tuneller på hvalpeholdet, så det har aldrig været en udfordring for os. For nogle hunde kan tuneller godt være skræmmende, især når man begynder at lægge dem i en bue, så de ikke kan se udgangen når de skal ind i tunellen. Derfor starter man altid med en lille tunnel der ligger lige.

Jeg føler at vi virkelig har fået noget ud af at være på unghunde agility holdet.

Selvom det nogle gange godt kunne være svært at se meningen med øvelserne, så giver de rigtig meget mening nu hvor vi faktisk træner agility. Hvis ikke man har en klub i nærheden der tilbyder unghunde agility fra et halvt år af, så kan man altid selv komme i gang med noget af det jeg har skrevet her.

På en agilitybane findes der forskellige typer forhindringer.

Man har spring forhindringer, felt forhindringer, tuneller og en slalom.

Der findes fire forskellige typer spring forhindringer, nemlig højdespring, hvor hunden springer over en pind der ligger mellem to stolper, mur, hvor hunden ikke kan se den anden side af springet, hjul, hvor hunden springer igennem et hjul der hænger oppe i luften og længdespring, hvor hunden springer over nogle brædder der står på jorden.

Derudover findes der tre felt forhindringer.

Den første er en balancebom, hvor hunden skal op på et smalt bom, løbe ligeud henover den og så ned igen. I slutningen af nedgangen er der et felt, som hunden skal røre for ikke at lave fejl på forhindringen.

Den næste er en vippe, som hunden skal op, vente på at den anden side af vippen rører jorden, og så ned igen. Også her gælder at hunden skal røre feltet der er tegnet i slutningen af forhindringen.

Den sidste felt forhindring er et A-bræt, som de fleste nok kender fra chæfertræning. Her gælder igen at hunden skal hen over den og rører ved feltet på nedgangen af brættet.

Der findes også tuneller, som kan variere mellem 3 og 6 meter i længde. tuneller kortere end 4 meter skal ligge ligeud, mens længere tuneller også kan være buede.

Den sidste forhindring er en slalom, som består af 12 pinde, som hunden skal slalomme igennem. Hunden skal altid starte på den samme side, hvor den første pind er på samme side som hundens venstre skulder.

Når man deltager i konkurrencer møder man to forskellige typer baner. Der findes AG baner og spring baner. På AG baner kan alle forhindringer beskrevet ovenover blive brugt, mens der på en spring bane ikke findes felt forhindringer. Ofte kan man til samme konkurrence melde sig til begge dele, så hunden kan få lov til at løbe flere gange.

I 2023 er der indført en ny højde, så der nu findes fire forskellige højder. Alt efter hvor stor din hund er, bliver springene sat på en bestemt højde.
En lille hund er under 35 cm og springer over 30 cm.
En mellem hund er mellem 35 og 42,99 cm og springer over 40 cm.
En intermediate hund er melle 43 og 47,99 cm og springer over 50 cm.
En stor hund er mindst 48 cm og springer over 60 cm.

Intermediate er den nye klasse, og det er jo rigtig godt for basenji ejere, da en basenji godt kan ligge omkring de 43 cm der skiller grupperne.
Vores basenji er blevet målt én gang, hvor der tages 3 målinger og man regner gennemsnittet ud. 2 af de 3 målinger lå under 43 cm og 1 lå over 43, som gjorde at gennemsnittet lå på 42,9.

Hver gang en hund bliver målt kan der jo være små afvigelser, så det er vigtigt at få målt sin basenji officielt og få det skrevet ind i sin startbog, så man til konkurrencer har bevis på at hunden løber i den rigtige kategori. Heldigvis skal en lidt stor basenji under de nye regler ikke længere springe over 60 cm, som jeg altid vil fraråde, da det lægger alt for meget pres på dens led.
I stedet for var der mulighed for at få dispensation og løbe i senior klasse med sin hund, så den ikke overbelastes. Jeg ved ikke om man stadig kan det, nu hvor der er indført en ekstra højde kategori.

Til nogle konkurrencer findes der en begynderklasse, hvor der gælder nogle særregler for dem der ikke har erfaring med at løbe til konkurrencer endnu. Dette er et godt sted at komme i gang. Derefter starter man i klasse 1. Ved at gøre det godt, kan man rykke op til klasse 2 og senere klasse 3. Det kræver nogle bestemte resultater til flere konkurrencer at kunne rykke op. Er den der løber med hunden mellem 8 og 18 år, kan man deltage i junior klasse. Når ens hund er fyldt 7 år kan man deltage i senior klasse, hvor højderne på spring bliver tilpasset til hundens alder. Små hunde springer på 20 cm, mellemstore hunde springer på små hundenes højde og intermediate og store hunde springer på mellemstore hundenes højde. I DcH findes der også en åben klasse hvor alle undtagen junior og senior må deltage. Denne klasse er dog uofficiel i DKK.

Tålmodighed er nok det allervigtigste når man træner med en basenji. Det er jo generelt vigtigt med hundetræning, men en basenji kræver jo lige lidt mere tålmodighed af sin ejer. Vores træner har sagt adskillige gange at hun er glad for at det ikke er hende der skal løbe med Zorro!
Vi har en hund der ikke gider at lege med mig (kan han godt med min mand), og godbider kan kun række til en bestemt længde. Når jeg tager til træning med Zorro tager jeg altid de allerbedste godbider med. Zorro’s favorit er kyllingestrimler, men hvis jeg tager dem med hver uge, bliver de kedelige, så jeg veksler med pølser, frikadeller og andet jeg nu lige kan finde på.
Zorro er lige blevet 4 år og det seneste år er han virkelig blevet en voksen hund og er der generelt kommet meget mere ro på ham. Det gør det jo også lidt nemmere til træningen.
Zorro er meget bedre til agility end mig (han er vores første hund, så jeg har ikke trænet agility før), og det gør at jeg virkelig skal være hurtigt, hvis jeg vil kunne følge med i banen.

Hvis jeg ikke når at fortælle ham hvad han skal, så kan der ske to ting.

Enten finder han selv ud af hvilke forhindringer der kunne være sjove at tage nu, eller han løber fra banen og snuser til alt andet der nu kunne være spændende. Jeg er meget glad for at vores træningsområde er indhegnet!

Efter de år vi nu har trænet, sker det ikke så ofte længere at Zorro bare går sin vej, men han er blevet meget bedre til at fortsætte og holde koncentrationen i længere tid. Det eneste som jeg stadig synes er meget svært er starten. Normal sætter man sin hund af, så man selv allerede kan komme lidt længere frem på banen. På den måde har man lidt mere tid til at kunne følge med med hunden.
Men det kan jeg ikke med Zorro. Han gider knap nok sætte sig før den første forhindring, især når græsset er vådt selvfølgelig.

En basenji skal jo ikke få en våd numse! Så vi har indtil videre arbejdet en del med at få startet hurtigt, så vi kunne have fokus på banen selve.

Ofte sætter jeg ham i gang når vi nærmer os den første forhindring uden at stoppe op overhoved. Det virker ret godt for os lige nu. Som sagt synes jeg at Zorro er ret god til det, men man har jo altid gode og dårlige dage.

Er der noget i luften eller en hund i løbetid, så kan jeg godt glemme at det går fantastisk, men på de gode dage synes jeg virkelig at vi efterhånden er kommet langt.

Derudover burde agility træning efter min mening have meget fokus på føreren. Hunden er klog nok til at kunne alle de tricks den skal kunne på banen, men det handler om at føreren giver de rigtige kommandoer (både verbal og nonverbal) på de rigtige tidspunkter. Man kan lære meget af at se de andre på holdet løbe med deres hunde. Så kan man både se at hver hund kræver noget andet af sin fører, men det giver også rigtig god mening at se nogen løbe fra en anden vinkel end når man selv står på banen.

Vil du vide mere om agility? Så kig på følgende link eller find en klub i nærheden af dig og giv dem et besøg.
https://www.dkk.dk/uploads/documents/Aktiviteter/Agility/Agility-reglement-2023.pdf